Triobike Boxter Centermotor m. Nexus
De ultra lækre dansk designede Triobike laver selvfølgelig også den "traditionelle" kasse ladcykel Triobike Boxter. Triobike boxter ladcyklen er det smarte, grønne alternativ til familiebilen..
Book prøvetur
Du er ved at booke en prøvetur af Triobike Boxter Centermotor m. Nexus.
Udfyld formularen herunder for at fortsætte:
Nok en af markeds flotteste ladcykler
De ultra lækre dansk designede Triobike laver selvfølgelig også den "traditionelle" kasse ladcykel Triobike Boxter. Triobike boxter ladcyklen er det smarte, grønne alternativ til familiebilen. Ikke alene kommer du legende let byen rundt med dine dejlige unger, indkøb og kæledyr – du gør det også på den mest bæredygtige måde. Slut med myldretid, dyre parkeringspladser (hvis du altså kan finde én) og forsinkede tog. Med en Triobike boxter ladcylel er både du, dine
Du finder næppe en ladcykel, der er mere rummelig end en Triobike boxter - med en bredde i laddet på hele 71 cm, er der rigeligt med plads til børn, kæledyr, indkøb, planter til haven, store møbler, et juletræ … din Triobike Boxter ladcykel tager med glæde det hele med! Med det firkantede lad kan du nemt stable, pakke og spille tetris med alt det, du vil have med i det 280 liter store lad. Triobike Boxter er børnevenlig hele vejen: Gulvet er skridsikkert, og ladet er støbt i ét stykke PU skum uden irriterende samlinger og skruer, der stikker ud. Gennem kalechens vinduer kan både børn og kæledyr se verden fare forbi i regn og blæst – og når solen skinner, åbner du bare kalechen, så I alle kan nyde den friske luft.
Med Triobike boxter kommer du til at elske både små stigninger og større bakker – selv med fuld last. Triobike Boxter er lige som resten af Triobike ladcyklerne med centermotor udstyret med den stærke Brose Drive S centermotor på hele 90 Nm. Motorens display sidder på styret og er nemt at bruge – du kan holde øje med både strøm, distance og hastighed. Du bestemmer selv, hvor meget motoren skal trække, og hvor meget du selv vil træde til, og hele systemet lever selvfølgelig op til EN 15194 standarden, og har 2 års garanti på det elektroniske system.
Vælger du en Triobike, vælger du helt selv, hvordan du vil stikke ud i gadebilledet. Du kan vælge mellem et hav af farver, stilarter, funktioner og tilbehør – og du kan nemt tilpasse alt præcis til din smag. Farverne på kaleche og sæde falmer aldrig takket være et særligt udviklet materiale, der både er vandafvisende, brandtestet, vindtæt og 100 % modstandsdygtigt overfor UV-lys. Er du på jagt efter en helt speciel funktion, farve eller finurlighed til din Triobike? Hit med din drøm, så prøver vi at få den til at gå i opfyldelse – jo vildere, jo sjovere.
Uanset om du kører med søde børn eller fyldte indkøbsnet, skal der passes godt på din last. Derfor er komfort og sikkerhed Triobike's topprioritet – og derfor er sædet virkelig rart at sidde på takket være det ergonomiske design. Du slipper selvfølgelig for kemikalier, PCV og tungmetaller og får til gengæld en børnevenlig ladcykel: Is, ketchup og chokolade kan nemt tørres af stoffet. Du kan vælge at få to sæder eller fire sæder, og har du brug for ekstra plads til pakkenelliker, slår du bare sædet op.
Triobike Boxter er i øvrigt udstyret med hydrauliske skivebremser fra Tektro, det nye 5 gears nav fra Shimano, 2 forlygter, 1 baglygte, lås og punkterbeskyttede dæk.
Den store kasse (af slagfast PU Skum) på Triobike Boxter kan tage 150kg i lasteevne, og måler henholdsvis (indre/ydre) hele 96/100 cm i længden, er 71/74 cm bred. Højden i kassen er 72 cm fra sædet til kalechen. Selve Triobike Boxter er 218 cm lang med en samlet bredde på 93 cm.
Leveringstid kan forekomme
Service aftale til din elcykel - også på din adresse
Vil du slippe for alt det besværlige, så kan du med fordel tegnet en service aftale, hvor vi servicere din elcykel med sliddelene og arbejdsløn inkluderet. Du bestemmer selv om du vil komme til os eller vi skal komme til dig (der tillægges et mindre udkørselsesgebyr). Du kan læse mere om vores service aftale her.
Model | Triobike Boxter Centermotor m. Nexus |
---|---|
Stel type | Cargo / Lad |
Vægt | 42kg |
Maks. Hastighed | 25 km/t |
Motor | Brose S |
Placering af motor | Centermotor |
Maks. Rækkevidde | 80km |
Batterivalgmuligheder | 14Ah / 500Wh |
Batteriplacering | Semi integreret |
Medfølgende oplader | 4 A |
Hjulstørrelse | 20" / 26" |
Dæk | Schwalbe Marathon Plus |
Geartype | Indvendige |
Antal gear | 5 |
Gear version | Shimano Nexus |
Bremsetype | Skivebremser |
Bremser | Tektro Dorado hydraulisk Skivebremser |
Lygter | For- og baglygte |
Affjedring | Ikke affjedret |
Støtteben | Ja |
Kædetype | Kæde |
Skærme | Ja |
Bagagebærer | Kan tilkøbes |