Batteri og batteri reservedele

Batteri og batteri reservedele

77 resultater

Batteriet er en essentiel del af en elcykel, og hvis ikke batteriet fungerer som det skal vil det påvirke din oplevelse når du er ude og cykle. Hos Ebikecenter har vi et stort udvalg af batterier fra producenter såsom Bosch, Panasonic, Shimano, Bafang, Impulse og Ansmann

Faldende orden
Vis som Gitter Liste

Varer 1-12 af 77

Side
pr. side
Faldende orden
Vis som Gitter Liste

Varer 1-12 af 77

Side
pr. side

Før eller siden vil din elcykels batteri dog trænge til at blive skiftet, enten pga. det med tiden taber spænding og derfor ikke kan holde lige så langt som det kunne da man købte cyklen, eller at det helt holder op med at virke.

Hvilket batteri skal jeg vælge?

Det er vigtigt at man vælger et batteri med en spænding der passer til motoren på ens elcykel, da det kan have alvorlige konsekvenser hvis man ikke gør. Hvis man monterer et batteri med en spænding der er for lav, vil motoren ikke kunne trække elcyklen, omvendt, hvis man monterer et batteri med en for høj spænding i forhold til motoren, så kan man risikere at ødelægge motoren, og hele det elektriske system, da der vil blive skabt overspænding. Det kan være lidt svært at vælge hvis der er flere batterier som er kompatible med ens elcykel. Her kan man så tage højde for disse tre parametre til at hjælpe en til at træffe en beslutning: 

  • Rækkevidde
  • Opladningstid
  • Holdbarhed

Ampere timer (Ah), watt timer (Wh) og volt (V) hvad betyder det for et batteri?

Når man læser på batterier, kan der godt være lidt variation i hvad der bliver lagt vægt på. Man bliver nemlig præsenteret for tre termer som, hvis man ikke arbejder med elektricitet til dagligt eller lige er blevet færdig med skolen, kan være lidt svære at huske hvad de betyder. For at det giver mening at tale om spændingen på et batteri (Volt) til elcyklen, så skal vi starte med at tale om spændingen i elcyklens motor.

En elcykel kommer som regel med en 36 Volts (V) motor, hvilket bestemmer spændingen i hele det elektriske system i elcyklen. Der findes dog også elcykler som kommer med en 24 V eller 48 V motor, men standarden er efterhånden 36 V. Derfor skal man sørge for at batteriets spænding (V) stemmer overens med motorens spænding. Så har du en 36 V motor skal du sørge for at købe et 36 V batteri. Er du i tvivl om hvilken spænding din motor har så skal du spørge mekanikeren hos det værksted der udfører service på din elcykel.

Når man taler om kapaciteten på et batteri referer man som regel til Ah (ampere timer) fx 7Ah. Det er dog vigtigt at vide at spændingen på batterien (V) spiller en stor rolle for batteriets kapacitet. Det er derfor mere retvisende at måle batteriets kapacitet i watt timer (Wh). Watt timer udregner man på følgende måde V x Ah = Wh. Dvs et 36 V batteri på 9 Ah har 324 Wh.

Hvor langt du kan komme på et fuldt opladt batteri kommer an på hvor meget strøm din elcykel forbruger under kørsel. Strømforbruget afhænger selvfølgelig af hvilke forhold man cykler under, samt hvilken indstilling motoren har. En motor trækker i gennemsnit 250 watt (W) når elcyklen kører 25km/t. Dvs du kan på et batteri med 324 Wh køre 32,5 km hvis du kører 25 km/t hele strækningen (324Wh / 200W x 25km/t = 32,5km).

En sidste ting man kan kigge på, er så hvor hurtigt batteriet kan oplades, og her skal man kigge på den oplader der følger med batteriet. På opladeren er der opgivet hvilken strømstyrke (Ampere) opladeren kan levere.  Jo højere amperetal (A) jo hurtigere lades dit batteri. Standarden for opladere er at de har en strømstyrke på 2A. 

Eftersom at 36V batterier efterhånden er blevet standarden blandt elcykler, så har vi her hos Ebikecenter valgt at fokusere på Ah og Wh når vi taler om vores batterier, da vi har erfaring med at du som kunde er mest interesseret i at vide hvor langt du kan køre på en fuld opladning med batteriet. 

Hvor lang tid holder et batteri til en elcykel?

Som udgangspunkt er det svært at sige præcis hvor lang tid det enkelte batteri holder, før det er tid til at købe et nyt. Levetiden på et batteri afhænger af flere ting såsom:

  • Hvor ofte og hvor langt du kører
  • Hvordan du behandler og opbevarer dit batteri
  • Batteriets generelle kvalitet
  • Batteriets størrelse (Ah og Wh)

 De fleste producenter informerer om at deres batterier kan holde til 500-800 opladninger før det er dødt. Det er selvfølgelig vigtig at understrege det er med forbehold for de ovennævnte punkter.