Garanti og Levetid
Når du er på jagt efter din nye elcykel så er der rigtig mange ting du skal være opmærksom på, bl.a. Levetiden på dit system samt garantien på din motor og batteri - et batteri er ikke bare et batteri, da de - til manges overraskelse - laves i forskellige kvaliteter -
du får altså ikke samme batteri/motor kvalitet på f.eks. lavpris elcykler kontra f.eks. Gazelle, Kalkhoff, Sinus, Haibike, Ebike, Hercules eller for den sagsskyld Move-Easy, som har noget af den længeste garanti på markedet.
Vi har lavet en lille oversigt som vil give dig et bedre overblik over de forskellige mærker og deres systemers garanti.
Cykelmærke | System/motor | Motor garanti | Batteri garanti |
Batavus | Ion | 2 år | 2 år |
Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger | |
BH | Evo / Neo | 2 år | 2 år / 80% kapacitet efter 3 år |
Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger | |
Brose | 2 år | 2 år / ca. 1100 fuldeopladninger | |
Bulls | Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger |
Brose | 2 år | 2 år / ca. 1100 fuldeopladninger | |
Centurion | Promovec | 3 år | 2 år* / 70% kapacitet efter 2 år |
Cyclotricity | Bafang | 1 år | 1 år / ca 500 fuldeopladninger |
Ebike | Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger |
Shimano | 2 år | 2 år / ca. 1000 fuldeopladninger | |
Ebsen | Panterra | iht. købelov** | 1 år |
E-Fly | TransX | iht. købelov** | iht. købelov** |
Gazelle | Impulse | 2 år | 2 år / ca. 1100 fuldeopladninger |
Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger | |
Innergy | 2 år | 2 år / ca. 800 fuldeopladninger | |
Panasonic | 2 år | 2 år / ca. 800 fuldeopladninger | |
Grace | Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger |
Brose | 2 år | 2 år / ca. 1100 fuldeopladninger | |
Bionx | 2 år | 2 år | |
Ultra | 2 år | 2 år | |
Haibike | Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger |
Yamaha | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger | |
Hercules | Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger |
Shimano | 2 år | 2 år / ca. 1000 fuldeopladninger | |
Kalkhoff | Impulse | 2 år | 2 år / ca. 1100 fuldeopladninger |
Xion | 2 år | 2 år / ca. 1100 fuldeopladninger | |
Bosch | 2 år | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger | |
Groove | 2 år | 2 år / ca 500 fulde opladninger | |
Move Easy | Ansmann | 4 år | 3 år / 80% kapacitet efter 3 år |
Mustang | Protanium | iht. købelov** | iht. købelov** |
Nishiki | Promovec | 3 år | 2 år* / 70% kapacitet efter 2 år |
Puch | iht. købelov** | iht. købelov** / ca 500 fuldeopladninger | |
Raleigh | Promovec | 3 år | 2 år* / 70% kapacitet efter 2 år |
SCO | n/a | iht. købelov** | iht. købelov** / ca 500 fuldeopladninger |
Velo de Ville | Bosch | 2 / 4 år *** | 2 år / 70% kapacitet efter 500 fuldeopladninger |
Shimano | 2 / 4 år *** | 2 år / ca. 1000 fuldeopladninger | |
Winther | Promovec | 3 år | 2 år* / 70% kapacitet efter 2 år |
Oversigten er udarbejdet pr. 5. Februar 2016, med de på daværende tidspunkte kendte oplysninger. Vi forbeholder os ret til ændringer og vil løbende opdatere listen. Skulle du modforventning have anden viden end ovenstående, hører vi gerne fra dig.
Garantien udløber og hvad så?
Som udgangspunkt så fortsætter dit batteri med at virke, og påvirkes det af behandlingen i dets levetid - f.eks. Hvor langt har du kørt?, Hvor stort er dit batteri?, Har du foretaget vedligeholdelsesopladninger når du ikke brugte batteriet i længere tid?, Har du opladt det i direkte sollys?, Hvormange fulde opladninger har du "nået"?. Alle disse faktorer påvirker levetiden på dit batteri - så det er utroligt svært at sige men lad os prøve at skære det ud i pap med et par scenarier:
Lang tur hverdag
Udgangspunktet er en elcykel med en rotationsbaseret forhjulsmotor og et 7ah batteri, som kan hjælpe op til 40 km på en opladning og håndtere 500 fuldeopladninger - du kører 25 km hverdag 5 dage om ugen. Vi forudsætter at du kører med blandet assistance og selv yder et fornuftigt niveau. Erfaringen fortæller os at du i starten vil have brugt cirka 2/3 dele af batteriet hverdag, hvilket gør at du skal lade det op hverdag, og inden for cirka 1 1/2 til 2 år vil skulle have opladeren med hverdag. Forventet levetid på batteriet er i dette tilfælde cirka 2 1/2 til 3 år før det er helt fladt. Prisniveau for et nyt batteri ca 3 - 3.500,-
Kort tur hverdag
Samme udgangspunktet - dog kører du kun 10 km hverdag 5 dage om ugen. Vi forudsætter igen at du kører med blandet assistance og selv yder et fornuftigt niveau. Erfaringen fortæller os at du i starten vil have brugt cirka 1/3 dele af batteriet hverdag og inden for cirka 2 1/2 til 3 år vil skulle have opladeren med hverdag. Forventet levetid på batteriet er i dette tilfælde cirka 3 til 4 år før det er helt fladt. Prisniveau for et nyt batteri ca 3 - 3.500,-
Hvis vi tager et andet eksempel:
Lang tur hverdag
Udgangspunktet er en elcykel med en momentbaseret centermotor og et 8ah batteri, som kan hjælpe op til 135 km på en opladning og håndtere 500 fuldeopladninger - du kører 60 km hverdag 5 dage om ugen. Vi forudsætter at du kører med blandet assistance og selv yder et fornuftigt niveau. Erfaringen fortæller os at du i starten vil have brugt cirka 3/4 dele af batteriet hverdag, og inden for cirka 2 til 2 1/2 år vil skulle have opladeren med hverdag. Forventet levetid på batteriet er i dette tilfælde cirka 3 til 5 år før det er helt fladt. Prisniveau for et nyt batteri ca 4 - 5.000,-
Kort tur hverdag
Udgangspunktet er en elcykel med en momentbaseret centermotor og et 8ah batteri, som kan hjælpe op til 135 km på en opladning og håndtere 500 fuldeopladninger - du kører 30 km hverdag 5 dage om ugen. Vi forudsætter at du kører med blandet assistance og selv yder et fornuftigt niveau. Erfaringen fortæller os at du i starten vil have brugt cirka 1/3 dele af batteriet hverdag, og inden for cirka 4 til 5 år vil skulle have opladeren med hverdag. Forventet levetid på batteriet er i dette tilfælde cirka 5 til 7 år før det er helt fladt. Prisniveau for et nyt batteri ca 4 - 5.000,-
Bemærk venligst at det er forudsat at batteriernes controller sørger for at op-/afladningerne foretages korrekt, hvilket sjældent er tilfældet på billige batterier.
Tager vi den kort: Levetiden på dit batteri afhænger af dig, din behandling, størrelsen på batteriet og produktets generelle kvalitet.
Er du klar over at hvis du kører en lang distance til og fra arbejde (f.eks. 2x20km) og oplader både på arbejdet og hjemme, så kan du opnår en længere levetid på dit batteri, end hvis du kun oplader derhjemme. Faktisk kan du få hele 71% længere levetid på dit batteri, hvis du oplader både hjemme og på arbejdet (husk at få din chefs godkendelse).
Eget ansvar
Selv om producenterne giver garanti på elcyklens batteri, motor og display, så er du - som køber/bruger - ikke fritaget for eget ansvar. En elcykel kræver at man behandler sin investering med omtanke - det vil bl.a. sige at:
- du sørger for at overholde de anbefalet service intervaller, da vi nemmere kan nå at fange eventuelle problemer med din elcykel inden de når at udvikle sig til større problemer/udfordringer/omkostninger for os alle - med frustrationer til følge.
- du følger producentens vejledende håndtering/vedligeholdelse af system, batteri og display - er du i tvivl om hvad der står og hvor, så kontakt os for vejledning
- du behandler dit batteri, og i det hele taget din elcykel, med omtanke, hvilket f.eks. kan være ikke at efterlade batteriet ude på din elcykel hverdag, selv om det måske godt kan tåle det - gør dig selv den tjeneste at tag det med ind og oplad det. Det forlænger levetiden og du undgår irriterende situationer hvor det går i stykker.
Kort sagt vær sød ved din elcykel og dit batteri - det er elektronik, og kræver en vis "omsorg". Vælger du at følge vores anbefalet serviceplan så giver det din elcykel og systemet bedre vilkår - læs mere om EBIKECARE her.
Tips! Læs også vores guides:
- Forlæng levetiden på dit batteri
- Få mest rækkevidde ud af dit batteri
- Sådan vælger du det rigtige batteri
Har du lyst til at få de overordnet termer om garanti og reklamationsret ind under huden, så anbefaler vi at du tjekker forbrugereuropa.dk ud.
* Ved registering inden for 8 dage fra købstidspunktet - rest kapacitet mindst 70% efter 2 år.
** 1/2 års garanti og 2 års reklamationsret fra købstidspunktet.