El Mountainbike
El Mountainbike
Mountainbikesporten har i de senere år opnået en sand opblomstring i popularitet. Så meget, at der bliver anlagt mountainbikespor i størstedelen af landets skove, hvor mountainbike-entusiaster i alle aldre kan komme og træde nogle watt i pedalerne. Og vi forstår godt, hvorfor sporten har taget danskerne med storm.
Den kombinerer nemlig cykling med skønne naturoplevelser, maksimalt træningsudbytte, høj puls og ja, så er det bare hammersjovt at køre mountainbike!.
Glæden ved at køre mountainbike bliver ikke mindre, hvis man benytter sig af en elmountainbike. Her får du lidt ekstra hjælp, når bakkerne bliver for stejle. Og nej, det er ikke snyd at få lidt ekstra hjælp. Tværtimod kan den lille ekstra hjælp fra elmountainbiken, når det stejle terræn skal bestiges, være det sidste lille skub for mange personer, der ellers ikke ville have muligheden for at køre mountainbike. Omvendt kan man blot slukke for motoren, når man ikke længere behøver den ekstra håndsrækning, men gerne vil forcere terrænet ved egen kraft.
Du skal ikke være bange for tyngden, hvis du vælger en elmountainbike
Når man kører mountainbike, gælder det om, at ens cykel ikke bliver alt for tung. I så fald kan den blive en ekstra belastning, når man skal over de stejle forhindringer. Men du behøver ikke frygte, at en elmountainbike bliver en tung dansepartner. For med en elmountainbike har du de samme features som ved en almindelig mountainbike, der er blot tilføjet et batteri og en motor, der sidder placeret i cyklens krank, og som er klar til at give dig et ekstra skud power, hvis behovet skulle opstå.
Men batteriet og motoren er ingenlunde en byrde. For selvom elmountainbiken har disse tilføjelser i forhold til en traditionel mountainbike, er dens design stadig let. Desuden er batteriet placeret i elmountainbikens stålrør og er derfor ikke i vejen, når du cykler. Samtidig giver denne placering også et optimalt tyngdepunkt, så du altid er sikret den bedste håndtering af din elmountainbike. Får du brug for et nyt batteri, kan du finde det i vores sortiment.
Elmountainbikes til flere formål
Ligesom ved almindelige mountainbikes kan du få din elmountainbike som både hardtail- og full suspension-mountainbike, alt efter hvor meget affjedring du har brug for. Vælger du hardtail, betyder det, at stellet bagerst er stift. Der er altså ingen affjedring bagpå. Det er især at foretrække, hvis du fortrinsvis vil benytte din elmountainbike på landeveje og grusstier. Hvis du omvendt vælger full suspension, får du affjedring både foran og bagpå cyklen. Denne type er især en fordel, hvis du skal bruge din elmountainbike til at køre i skoven og i kuperet terræn.
Elmountainbikes er primært designet til brug på MTB-spor og grusstier som traditionelle mountainbikes. Men der er som sagt intet i vejen for, at du benytter den på landevejen, eksempelvis som pendlercykel til og fra arbejde. Du skal blot være opmærksom på at vælge den model, der passer bedst til dine køreformål.
Drop bilen, og kør til mountainbikeruten
Der er mange fordele ved at vælge en elmountainbike. Ikke mindst kan du droppe bilen, når du gerne vil en tur i skoven for at køre en rute. I stedet kan du bruge din elmountainbike til at klare distancen mellem dit hjem og skoven. For modsat en traditionel mountainbike behøver du med en elmountainbike ikke bruge alle dine kræfter, inden du er nået til ruten, hvis du vælger at cykle til ruten frem for at tage bilen.
Det er på alle måder en god løsning. Ikke alene sparer du penge på benzinen, du udleder samtidig også mindre CO2. Din udskiftning af bilen er altså god for både pengepung og miljø. Det må siges at være en vaskeægte win-win-situation.
Oplev køreglæden med en elmountainbike
Som med alt andet nyt kræver det lidt tilvænning at give sig i kast med en elmountainbike, hvis man er vant til at køre på den traditionelle model. Der er utvivlsomt nogle features, der er forskellige mellem de to typer. Men du vil hurtigt opleve den nye verden af spændende køreegenskaber, når du begiver dig ud på din elmountainbike.
En elmountainbike fungerer således, at når du træder i pedalerne, hjælper elmountainbiken dig op på en hastighed på 25 km/t. Du skal derfor træde i pedalerne for at få den fulde effekt af cyklens fremdrift. Og du vil tydeligt kunne mærke, hvordan du får et ekstra boost på dine cykelture. Kombineret med de brede dæk er du sikret en god stabilitet og et godt træk.
Dette ekstra boost gør det ekstrasjovt at køre mountainbike. Ikke mindst når du kaster dig over et kuperet terræn, hvor der er mange udfordringer. Elmountainbiken kan nemlig indgå som en aktiv træningsform, hvor du kan flytte fokusset fra det hårde arbejde og slid med at træde i pedaler til at fokusere på balance og på terrænets udformning.
Du behøver med andre ord ikke have tungen hængende ud af halsen, man kan i stedet bruge din energi på det sjove. På det køretekniske. Og især nedad på tekniske trails, hvor sten, rødder, sving og drops kan være hindringer, kan du begynde at forfine din teknik, når du kører på en elmountainbike.
Hvilken elmountainbike skal du vælge?
Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvilken type el mountainbike der passer bedst til deres behov. Du bør overveje, hvor meget hjælp du ønsker fra din elmountainbike. For det har givetvis betydning for, hvor kraftfuld en motor du skal vælge. Desuden skal du overveje faktorer som prisklasse, hvor meget affjedring du ønsker, og om den fortrinsvis skal bruges som pendlercykel eller skal anvendes i et kuperet terræn. Alle disse faktorer har indflydelse på, hvilken elmountainbike der er mest optimal til dine behov.
Er du i tvivl om, hvilken elmountainbike du skal vælge, står vi klar til at hjælpe dig med råd og vejledning. Og uanset hvilken model du vælger, vil du kunne køre længere distancer, køre hurtigere og klare mere vanskelige køretekniske udfordringer, hvis du vælger en elmountainbike.
Vil du gerne sikre, at din elmountainbike får en længere levetid? Så sørg for at vedligeholde den godt. Du finder alt til vedligeholdelse og pleje af elmountainbikes i vores sortiment.