EBIKECARE - FAQ
I alt: vare(r)
Total: 0

Der er i kurven.

Absolut ingenting :)

Ebikecenter har e-mærket

 

EBIKECARE - FAQ

Her har vi samlet nogle af de mest gængse spørgsmål om vores EBIKECARE serviceordning - har du  andre spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os for at få svar.

 

Jeg har tidligere betalt fuld for service og nu er det gratis?? 

Har du købt din elcykel til service tidligere og betalt fuld pris, så har du også fået fuld valuta for prisen - vi har altid sørget for at montering af eventuelle reservedele har været inkluderet i prisen for service, hvor vi ikke bare har kontrolleret men også foretaget udskiftning af reservedele. Enkelte gange har vi dog måtte tage tillæg for tidsforbrug af f.eks. udskiftning af dæk og tandhjul, grundet det store tidsforbrug.

Jeg har købt en elcykel med Impulse Centermotor - er kan EBIKECARE+ tilkøbes?? 

Nej - vi har valgt ikke at fortsætte med at tilbyde den udvidet garanti på Impulse centermotorer - det har vi valgt da vi ikke mener at motoren er holdbar nok til at have vores kvalitetsstempel.

Jeg har ikke købt elcyklen hos jer - kan jeg tilmelde min elcykel til EBIKECARE+?

Nej desværre - det kan ikke lade sig gøre. Det gælder også selv om vi også sælger den samme elcykel model. Det er endnu en af årsagerne til at købe din elcykel hos EBIKECENTER.

Jeg har ikke købt elcyklen hos jer - vil i foretage reparation af den?

Som udgangspunkt ja, men der kan dog være nogle systemer hvor vi ikke kan fremskaffe reservedele, eller hvor vi vurderer reparationen til at være for dyr til at kunne betale sig.

Jeg har en almindelig cykel jeg godt vil have med i EBIKECARE - kan jeg det?

Nej.

Hvorfor kræver EBIKECARE tidsbestilling?

Så kan vi planlægge tiden på værkstedet rationelt, og du er sikker på at få cyklen igen så hurtigt som muligt. Bestil din service her.

Kan jeg stadig vente på at den bliver serviceret?

Vi har reserveret tid til service af din cykel på et givet tidspunkt, men ikke nødvendigvis når du lige kommer med den. Hvis du gerne vil have den med inden du tager afsted - så anbefaler vi at du benytter et par timer i Herlev Bymidte, bare vi ved det i forvejen.

Hvis jeg ikke har overholdt de anbefaldede serviceeftersyn og min motor går i stykker inden for de 4 år - dækker EBIKECARE+ garantien så for motoren?

Nej. Det er et af de ufravigelige krav i forbindelse med den udvidede garanti at du overholder serviceplanen (forår/efterår, eller for hver 1.500 kørte km.) for at den udvidede motorgaranti dækker.

Skal jeg komme præcis pr. 1.500 kørte km?

Nej, det vil være for meget forlangt - vi tillader +/- 100 km.

Må jeg udskifte mine dele selv når jeg har tilmeldt mig EBIKECARE+?

Ja det må du gerne - bare ikke motoren eller andre elektroniske dele. Serviceplanen skal overholdes alligevel.

Laver i udkørende service eller har i samarbejde med andre værksteder som en del af EBIKECARE?

Nej vores koncept kan kun benyttes på vores værksted og det er dit ansvar/omkostning at bringe og hente den.

Kan jeg benytte EBIKECARE+ Rabataftaler når jeg køber på nettet?

Ja - du får et lille kort med et medlemsnummer som du angiver i kommentarfeltet når du bestiller - vi fratrækker herefter den evt.rabat der tilfalder dig.

Kan jeg tilkøbe EBIKECARE+ når jeg køber på nettet?

Ja, men kun hvis du selv sørger for afhentning af din elcykel i forretningen. Vi kan p.t. Ikke tilbyde fuld gratis service og udvidet motorgaranti andre steder end på vores værksted, hvorfor vi ikke afsender elcykler som er omfattet af EBIKECARE+.

Hvorfor giver I kun garanti på udvalge centermotorer?

Vi skal starte et sted - og på de nævnte systemer har vi rigtig stor erfaring med selve systemet og servicenetværket bag - vi arbejder på at udvide vores garanti til også at omfatte andre systemer og håber at kunne tilføje andre snart.

Jeg har ikke købt en Bosch eller Impulse elcykel - kan jeg stadig være med i EBIKECARE+?

Ja det kan du godt - du sparer stadig mange penge på nyt tilbehør og batterier. Du opnår dog ikke den udvidet motorgaranti.

Min elcykel er købt hos jer før EBIKECARE+ garantien, dækker den udvidede garanti for mig?

Både og - hvis din elcykel er under 6 måneder gammel og du har overholdt de serviceplanen så kan du godt - for 500 kr. - melde dig ind i EBIKECARE+ og få udvidet motorgarantien til total 4 år. Er den over 6 måneder gammel så kan du selvfølgelig stadig melde dig ind i EBIKECARE+, du opnår dog ikke den udvidede motor garanti.

Bliver rabatten automatisk fratrukket mit køb?

Vi forsøger at huske jer alle sammen, men beder dig om selv af minde os om at du er med i EBIKECARE+. Hvis vi ikke husker det og du opdager det når du kommer hjem, så har du 10 dage fra dit køb til at minde os om det - send os en mail med navn og fakturanummer, så "gemmer" vi rabatten i vores system og modregner den i dit næste køb/reparation.

Har i en anbefalet serviceplan?

Ja - du finder serviceplanen her, hvor du også kan se hvad du skal forvente at der bør udskiftes til hvilket service.

EBIKECENTER | BOSCH EBIKE EXPERT

Live Chat
1
Close chat
Hejsa! Klik på Start for at skrive med os :)

Start